lørdag den 10. december 2011

Euforisk på vand...

Sådan er det i Bulderby i dag.

Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg har hængt i neglene det sidste lange stykke tid. At jeg bevæger mig i zombietilstand, at min hukommelse er pist væk. At jeg er sur, og muggen og ked af det. At jeg egentlig gerne ville have nogen andres liv, altså nogen, hvis liv er let og ligetil.

Men nu vælger jeg alligevel at tro, at det nok skal blive bedre.

I dag har vi nemlig fået vand. Vand i lange baner. Vand, der fosser ud, når vi tænder vandhanen. Vand, der fylder cisternen, når vi har været på toilettet. Vand, der vasker tøj, vasker op og vasker børn og voksne. Vand der bobler i tankene i vores nye rum. Vores endnu ikke færdige men dog anvendelige vandværk.

I tre uger har vi klaret os. Sparet på vandet. Været mere end almindeligt beskidte. Mere end almindeligt tørstige. Spist mere end almindeligt meget rugbrød og junkfood. Lært at gå mere end en dag af gangen i det samme tøj. Brugt ualmindeligt mange vådservietter. Skyllet toilettet ud med regnvand. Og manden har hentet vand. Hentet vand i en 25 liters dunk, nede ved naboen.

Og et eller andet sted, så ved jeg godt, at vi jo bare er ualmindeligt forvænte. At der er så mange mennesker verden over, der lever uden træk og slip. Uden rent drikkevand, som vi dog bare har kunne købe os til. Uden vaskerier eller svømmehal i nærheden. OG jeg tager hatten af, og jeg forstår pludselig, at man ikke kommer ret meget videre, når man skal fokusere så meget på vand.

Men fuck! hvor har det bare været besværligt. Og klamt. Og stillestående.
Og hvor har Preben knoklet. Ikke sovet. Gravet, støbt og bygget. OG jeg tager hatten af. For havde det ikke været for dén manglende evne til at give op, så sad jeg ikke her og var ren.

Og så var der jo også lige min far, der kom og hjalp. TAK!

OG så fik jeg en strøm af kærlige tanker, fra dem jeg holder af. Dét havde jeg sgu brug for, så tusind tak.

Og så brød en af Björks fortænder ENDELIG igennem. Så måske bliver baby også mildere og måske kunne det snart give lidt bedre nætter.

Så smid endelig flere tanker. Så tror jeg nok, det skal gå!

torsdag den 10. november 2011

Næsten 33 år skulle det tage

før jeg i sandhed oplevede makeuppens mirakuløse virkning.

3 unger skulle det tage, før poserne under mine øjne blev så store, at jeg skulle bruge 15!!! minutter på at dække dem. Og så lykkedes det vist ikke engang helt.

33 år og 3 unger senere har jeg fået mine første rynker. Sådan nogle der viser sig, når jeg smiler. Gudskelov! Nu venter jeg bare på de grå hår. Jeg er vild med det!

Lidt mindre vild med at det nok er manglen på søvn, der er skyld i det.

For fanden. Jeg kan ikke engang skrive et blogindlæg, fordi jeg er så jammerligt træt. Så nogen, send tænder til Björk, så moren igen kan få bare 4 timer i streg. BARE FIRE TIMER !!!!

lørdag den 27. august 2011

Coming up..

Poster snart et indlæg om, hvordan der skal være i mit ollekolle. (Kunne man muligvis opfinde et lidt federe navn til den type hjem?)

Dér hvor jeg skal bo, når børnene ikke længere kræver mig.

Dér hvor, der skal være rent og ryddeligt og stille.

Der hvor jeg skal drikke portvin og spille kort.... Oh boy!

Det skriver jeg, når jeg engang har energi...

mandag den 22. august 2011

Lidt om dem...

Når man nu ikke kan finde på andet, så er det sørme godt, man har børnene. Børnene og vejret, så er der da altid lidt at tale om!
I går var vi til Malmøfestival. Super duper hyggeligt var det, og det aller bedste var, at der var breakdance workshop. Stod det til Astrid var vi der nok endnu


I dag har Aske været hjemme ved moar, småsyg og alligevel glad

Og Björker, han har lært at sætte sig op - og det gør han så

Og mig - jeg har da redigeret billeder på bedste amatørfacon. Alligevel lykkedes det ikke at fjerne det ægte retrokøkkengulv.
Man må da kunne ændre baggrund på sådan et billede?!

torsdag den 11. august 2011

Sig det med mælk

Bare fordi, han er så vidunderligt sød, ham Askemand, så MÅ jeg dele dagens bedste. Da jeg kommer hjem med indkøb og han spotter 2 liter mælk og begejstret udbryder: MOAR, du ælger mig!

Ja min skat, og jeg siger det med mælk :o)

1 time efter faldt han i søvn op ad mig i sofaen. Min bløde lille dreng.

lørdag den 6. august 2011

Hjemkomstblues

Ferien lakker mod enden, en ting ferier jo desværre har for vane.
Men dejligt, det har det været.
De sidste 2 uger har vi været i henholdsvis København og Skagen.
Turistet i København; været på kanalrundfart, set lidt venner og familie, brugt en hel og stimulerende dag på experimentariet. Kørt i bus og tog - og husket os selv på at vise vores børn, at der findes andet i verden end et liv langt ude på landet!

Hjem og vaske 6 maskiner....

Og videre til Skagen og farmor.
Som i en sjælden vellykket timing fik vi høj sol og badevejr hele ugen. Astrid har for alvor lært at svømme. Aske har plasket og Björken har ædt sand og øvet sig på at kravle. Vi har spist is og købt tøj. Spist mere is og leget på legeplads. (Alt i mens nogen andre vaskede vores tøj) Vi har været sammen og fået vores unger lidt ind under huden. Men vi kunne have brugt meget mere tid.

I går gik det hjem til Sverige igen. Og det er som om feriestemningen brat forsvandt. Huset burde rengøres, badeværelset skal males -  projekterne har ikke ordnet sig selv og truer med at tvære den nyvundne energi ned under gulvtæppet. Så er der altså længe til næste sommerferie.

Må prøve på at bremse begyndende blues - imorgen.

De lækre feriebørn:

torsdag den 21. juli 2011

Lidt kørt fast...

Man kan køre fast mange steder. Vi har jo, som mange vil vide, hele to biler her ude på landet.
Og sørme om ikke de begge sad fast i dag på en og samme tid - og det lige som jeg skulle hente ældstebarnet hjem. Godt man har en mand, der kan få biler ud af plørepøler. Og godt man har en mand, der kan planere have med en citroen. Ups, jeg tror sørme, den holder derude endnu....