fredag den 24. juni 2011

Dagens ord er pas...

Yderst passende, at ordet passer perfekt til at skrive over. For det passer, at jeg proppede bilen med unger i dag og kørte til København for at få lavet pas til mig selv og afkom. Det passer overraskende nok, at baby sov hele vejen, indtil vi passerede Langebro og blev passet op af en meget vred dame, der mente, at jeg stjal hendes vejbane. Det passer ligeledes, at baby derefter skreg meget og længe. Og meget upassende havde jeg intet mindre end 5 lag tøj på inklusiv regnjakke, så jeg svedte en passende mængde sur sved på dén regning!
Desværre passer det også, at jeg ikke var opdateret omkring igangværende ombygning af hele Kbh K, så da jeg havde cirklet omkring rådhuspladsen 2 gange med mange afstikkere ad sideveje, kunne jeg passende nok vende min alt for store bil og køre hjem igen med uforettet ærinde. Det kan man vel kalde at melde utvetydigt pas?

2 kommentarer:

  1. Passer det så også, at du kom over den dansk/svenske grænse, uden at blive passet op af paskontrollen?

    SvarSlet
  2. Ja, utroligt nok går den hver gang!

    SvarSlet